Bestil vores katalog Atlantik Travel A/S - A passion for Travel and Adventures

Big game fiskeri i Afrika

Mauritius


Øen Mauritius er verdensberømt for sit gode marlin-fiskeri. Hertil valfarter Big Game fiskere fra hele verden for at dyste med hovedsagelig Blue marlin, men også sort og stribet marlin forekommer.


Det samme gør tun, sejlfisk, wahoo, guldmakreller og diverse hajer. Fra november til april, - og endda helt frem til maj er der gode chancer for at fange de ovennævnte typer af fisk. Dog er den bedste periode for fangst af Blue Marlin i februar.

Fiskeriet

Fiskeriet foregår i Black River området, som er et af de bedste fiskeområder. Ved Black River bliver der fanget enkelte marlin hvert år på over 1000 lbs. Fiskeriet starter allerede 10-15 minutters sejlads ude. En fuld dags fiskeri er på 9 timer. Der fanges langt flest blue marlin, men også enkelte black og striped, samt sailfish. Desuden er der flere slags hajer, samt bonitoer og duradoer, som også fanges jævnligt. Alle fisk bliver taget i land og vejet uanset størrelse. Vi gør opmærksom på, at al fiskergrej såsom stænger, hjul, liner og agn er på båden.

Indkvatering

Vore gæster bor på et af de hoteller, som vi samarbejder med i området omkring Black River. De dage, hvor der ikke fiskes, kan tilbringes ved swimming poolen eller man kan benytte sig af de mange andre aktiviteter, som hotellerne tilbyder såsom vandcykling, windsurfing, dykning eller sejlads i glasbundsbåde. Dertil kommer tennis, snorkling og kajakroning. Der er også mulighed for at tage et internationalt dykkercertifikat.
Se eksempelvis "Herritage Golf and Spa resort".

Endvidere tilbyder hotellerne flotte aften arrangementer med underholdning og spisning. Hotellerne pakker gerne en lækker frokostpakke til fisketuren, hvis denne bestilles dagen før. Hvis man vil rundt og se lidt af øen på egen hånd, arrangerer hotellerne gerne en taxa. Chaufførerne er glimrende guider. Prisen afhænger at turens længde og varighed.

Vi arrangere alene individuelle rejser til Mauritius, som kan kombineres med mange andre aktiviteter. Mauritius er perfekt egnet til at kombinere en fiskerejse med en familie ferie.

Læs mere om mulighederne KLIK HER

For yderligere information kontakt tlf. 7020 3886 e-mail atlantik@atlantik.dk

Bestil din rejse nu
  1. Udfyld formularen og tryk send
  2. Jeg ønsker desuden:
  3. *Krævede felter

Aktuelt

Website by: SmartPage