Bestil vores katalog Atlantik Travel - A passion for Travel and Adventures

IRLAND - Eventyr fiskeri på Atlanterhavet

Havfiskeri i Irland

Den Grønne Ø bliver Irland kaldt, og lige så grøn og frodig som øen er, ligeså fyldt med fisk er havet ud for den vestirske kyst. Her finder man noget af det mest spændende og varierede havfiskeri i Europa og det er ikke ualmindeligt at fange over 20 forskellige arter på en uges fiskeri. I tillæg til det fantastiske fiskeri får man også rig mulighed for at opleve de smukke landskaber, de lune og gæstfrie irere og ikke mindst den verdensberømte irske pub kultur på nærmeste hånd.

Fiskeriet
Først er det vigtigt at nævne at det nu er 8 år vi samarbejder med samme sportsfiske skipper og vi kan derfor garantere vore kunder top service og professionalisme!
Fiskeriet varierer mellem agnfiskeri efter makreller, til tungt havmede efter havål, over let kastefiskeri efter lubber, til let havmede efter mindre hajer og sømrokker. I sensommeren kan man desuden være heldig at opleve det vilde fiskeri efter blåhajer, og er man rigtig heldig er det måske en sildehaj der tager agnen.

Der fiskes på dybder mellem 20 og 80 meter og det meste fiskeri foregår tæt på kysten. En typisk dag starter med at fiske efter makreller til agn. Makrelstimerne er enorme og byder på det vildeste fiskeri der hurtigt kurerer den værste fiskefeber.

Dernæst er det enten det tunge eller lette grej der skal i aktion. Fisker man efter conger, som havålen kaldes på disse kanter, er det 50 lbs havgrej og glidetackler agnet med store makrelfileter der benyttes. Der skal lægges hårdt mod hårdt når havålen hugger, for fisken er hurtig til at kile sig fast i sprækker i klippebunden. Det er ikke ualmindeligt at der landes op mod 40 havål på båden på en dags fiskeri. Fiskene vejer mellem 1,5 og 10 kilo, med chancen for større individer. Mellem havålene fanges ofte fine langer.

Makrelfileter er også en suveræn agn til fiskeriet efter sømrokke og stor- og småplettet rødhaj. Dette fiskeri foregår med grej i 20 lbs klassen på dybder mellem 15 og 30 meter.

Fiskeriet efter store og stærke lubber er helt i særklasse. lubberne fanges på jig og små pirke og giver en fantastisk fight på det lette kastegrej.

Hen på sommeren dukker stimer af blåhajer op. Hajerne lokkes til båden ved hjælp af rubby-dubby (en finmasket pose fyldt med små stykker makrel, der hænges i vandoverfladen. Herfra udvaskes fiskeolien og skaber et duftspor der lokker hajerne til fra store områder). Hajerne fiskes ligeledes med makrelfileter, der agnes på wireforfang og fiskes med balloner som flåd. På Atlantiks ture fiskes der kun efter blåhajer, såfremt den lokale skipper mener at forholdene er til det. Er man heldig at ramme en periode hvor hajerne er i området, kan man fange eksemplarer op til 50-60 kilo.

Der fiskes "catch-and-release", hvilket betyder at alle fisk genudsættes (dog undtaget makreller) for at bevare bestandene af de forskellige arter. Er fisken skadet, hjemtages den og bliver solgt på aktion.

Man behøver ikke at være erfaren havfisker for at deltage i turene til Irland. Rejselederne er erfarne havfiskere, der både før og under turen vil være behjælpelige med gode råd omkring grej og metoder. Er man ikke i besiddelse af havfiskegrej, kan dette lånes ombord. Hvis man ligger inde med grej til Øresund/Det Gule Rev er man fuldt dækket ind. Allan Riboe fra Hvidovre Sport er tilknyttet Atlantik som grejkonsulent, og kan besvare alle spørgsmål vedrørende grejvalg til havfiskeriet i Irland. Allan kan kontaktes på tlf. 36 75 13 15.

Skulle Atlanterhavet vise tænder er der mulighed for at finde læ i bugten og fiske efter arter som rokke, haj, lubbe og makrel. Har man ikke fået stillet sin fiskesult i løbet af dagen, kan man fortsætte fiskeriet fra land om aftenen. Ud over de allerede nævnte arter, kan man også fiske efter multer i havnen.

Individuelle gruppeture arrangeres

Pris eksempel: kr.: 10.495,-

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Kastrup-Dublin t/r
  • Flyrejse Dublin - Cork t/r
  • Billeje: 2x7 pers. Holiday Autos
  • 6 overnatninger i vort hyggelige og gæstfri B&B
  • Morgenmad
  • Frokost pakke på båden
  • 5 dages havfiskeri 
  • Dansk rejseleder

 

Læs artikel om fiskeri i Irland i artiklen "Havfiskeri på den grønne ø" fra Fishers Book skrevet af atlantiks rejseledere http://www.normark.dk/fishersartikler/havfiskeriirland.pdf (åbner i PDF).

Ring 7020 3886 eller

 

Bestil din rejse nu
  1. Udfyld formularen og tryk send
  2. Jeg ønsker desuden:
  3. *Krævede felter

Aktuelt

Website by: SmartPage