Steelhead fiskeri i Alaska


















Situk River
Oplev verdens nordligste regnskov i Tongass National Park i det sydlige Alaska. Den tætte skov byder på et varieret dyreliv, og er man heldig kan man se den lille grønne kolibri svæve frit i luften, mens Amerikas anden højeste bjerg rejser sig i baggrunden, bag de endeløse fjorde. Situk River hævder at have "...the best wild steelheading in the world.
Situk River
Situk River er - endnu - en af perlerne i Alaska, og er regnet for Alaska´s bedste elv til steelhead. Den er ca. 30 km. lang - fra situk lake til havet - og ca. 10-30 m. bred. Den er relativ lavvandet og de fleste steder er den nem at vade i. Den er som skabt til fluefiskeri. Der kan køres til elven 2 steder - fra den nærliggende by (ca. 500 indbyggere) - 9-mile bridge (22 km. fra havet) og Lower landing (ved udløbet i havet). Fiskepresset er naturligvis størst omkring disse steder. Elven er en typisk skovelv med tæt bevoksning helt ned til elven. De mange væltede træer kan til tider være frustrerende for fiskerne - men for den fluefisker der sætter pris på vild natur er det kun en udfordring.
Den mest almindelige måde at fiske Situk River på er road-site fiskeri, hvor der køres til 9-mile bridge eller Lower landing, hvorfra man går af stier. Der er også mange der floater elven i alu-både. elven kan floates på én dag.
Fiskeriet
Steelheadfiskeriet i Situk River strækker sig fra marts til slutningen af maj, og igen i oktober-november. det bedste steelhedfiskeri er lige omkring 1. maj.
Opgangen af steelhead i Situk River har været inde i en positiv udvikling. I 2006 og 2007 blev der talt over 15.000 kelt (nedgænger) - i elvens fisketæller. Opgangen skønnes på den baggrund langt over 20.000 steelhead. Reguleringer i reglerne for at floate elven har begrænset antallet af fiskere - så elven er inde i en positiv udvikling. Steelheadfiskeriet på Situk praktiseres som catch and release - dog er det tilladt at tage 2 trofæfisk årligt over 36 inch (ca. 92 cm.).
Steelheaden i Situk hører ikke til de største i verden - men sandsynligvis de største i Alaska. Gennemsnitsvægten ligger omkrig 4-5 kg. og de fleste der fisker i situk i 6-7 dage prøver kræfter med fisk i 8-10 kg-klassen !!!!!
Fluefiskeri - efter steelhead - foregår primært med enhåndsstænger i klasse 8-9. Vandtemperaturen er normalt lav i april og det må forventes at skulle ned til fiskene. Da Situk er relativ lavvandet, og mange fisker med flydeliner, forfang på ca. 3 m. og splithagl. Fluerne er oftest ægge-fluer som glo-bug eller små perler. Fiskeriet foregår "the american way"" med korte tvær- eller opstrømskast med. På den måde fiskes fluen i ""dead drift"".
Udover steelhead har elven/området en gode opgang af store sølvlaks. Det er også muligt at arrangerer rejser efter sølvlaks i september.
Klima
Situk River ligger på samme breddegrad som stockholm, og har i store træk et klima der minder om det svenske. Der er dog en hel del mere nedbør. Vejret i april/maj kan veksle fra frost til 10-20 c°. nattefrost er almindeligt på Situk River i april og maj.
Information, billeder og video
Vi vil gerne sikre os, at du har realistiske forventninger og er informeret om alle forhold. Kontakt derfor atlantik travel for en snak hvis du overvejer at tilmelde dig turen.
Se billeder fra Situk River - klik her
Pris
Vi arrangerer individuelle, på en af områdets mest velrenommerede fiskelodge med eller uden rejseleder. Bedste periode til steelhead er 20. april til 15. maj, og september for sølvlaks. Vi giver gerne et individuelt tilbud på en rejse der passer til dine behov.
Priseksempel - 7 dages fiskeri, i alt 10 dage: ca. 24.950 kr. v/ 4 deltagere.
Forbehold for flypriser, dollarkurs og prisstigninger. Kontakt os for tilbud på en konkret rejse.
Indeholdt i priseeksemplet:
- individuelt arrangement
- individuelt rejsebeskrivelse/-program
- informationsmøde.
- fly t/r københavn - alaska.
- 2 overnatninger i seattle på ud- og hjemrejse
- 7 overnatninger på fiskelodge
- ét dagsfloattrip med lokal guide
- bil og bådleje de øvrige dage
- fiskelicens
- 3 daglige måltider på fiskelodgen
Ikke indeholdt:
- rejseforsikringer
- drikkevare
- mad udover ovennævnte
- ekstra ture, floattrip mv., udover ovennævnte
- drikkepenge
Kontakt os på atlantik@atlantik.dk eller ring 7020 3886 eller
Aktuelt
- INDIEN - Andamanerne
- Book nu! Der er stadig ledige perioder i højsæsonen - men ikke ret længe!





