Steelhead fiskeri i USA





















Olympic Peninsula
Steelhead fanget på flue er for mange den ultimative udfordring.
Vil du prøve kræfter med den Nordvestamerikanske steelhead er floderne på Olympic Peninsula vest for Seattle et af de bedste steder at forsøge sig. Denne oprindelige stamme af steelhead trækker op i floderne fra starten af februar, men marts måned er absolut højsæson. Fiskene er generelt store, de fleste vejer 4-5 kg men der landes fisk på 8-12 kg hver dag.
Naturen og fiskeriet minder meget om det man finder i British Columbia og på Vancouver Island der ligger umiddelbart nord for.
Vi fisker i floderne i og omkring Olympic National Park hvor naturen spænder lige fra gletcheren på Mount Olympic over den mosbeklædte regnskov Hoh Rainforest til den barske klippekyst ud mod Stillehavet. Det er absolut storslået natur der bare skal opleves.
Der er masser af lækkert fluevand i området og vi inkluderer et fisketegn der gælder i alle floderne så man kan blot vælge den flod der har den rigtige farve og vandstand den dag.
At fiske steelhead på flue er absolut ikke nemt, men den tålmodige skal nok blive belønnet.
Forvent ikke at lande fisk hver dag! Faktisk er det først når fisken er kroget at man for alvor får problemer. At styre en blankfisk på bare 3 kg i hård strøm skal nok få adrenalinen i kog.
Turen inkluderer en dags fiskeri fra drift-boat med lokal amerikansk fluefiskeguide, men det er muligt at købe sig til flere dage med guide. Guiderne er topprofessionelle og kender hver en sten i floden så man får virkelig noget for pengene.
De primære floder i området er:
Hoh River
Sol Duc River
Bogachiel River
Queets River
Selv om det er marts måned er klimaet relativt mildt, rundt regnet 8-10 grader, men dagtemperaturer over 15 grader er ikke unormale. Til gengæld kan det regne meget; åndbare waders og vadejakke er den optimale beklædning.
Grej og teknik.
Steelhead fanges enten på klassisk vådflue sving eller på nymfe fisket under indikator.
Indikatorfiskeret er generelt det mest effektive, men valg af metode er i høj grad betinget af den enkelte pool’s beskaffenhed.
Traditionelt fiskes der med enhåndsstang klasse 7-9. Tohåndsstang er ikke nødvendig, men kan være en fordel når der skal dækkes noget vand.
Fiskene står dybt og det er vigtigt at fluen når helt ned til fisken. For at kunne fiske optimalt på de forskellige pladser kan det anbefales at medbringe en flydende line med diverse hurtigt synkende tips og gerne en helsynkende line også.
Vi arrangerer både individuelle rejser samt grupperejse i 2008
Grupperejse Oktober 2009
Pris. 14.495,- kr.
Turen inkluderer:
- Flyrejse Kastrup–Seattle t/r
- Billeje
- Overnatning i komfortable "Cabins" (7 nætter)
- Én fiskedag i ”driftboat” med lokal fluefiskeguide.
- Fisketegn i 7 døgn til alle floderne
- Dansk rejseleder/fiskeguide med på hele turen.
- Infomøde før afgang
Ikke inkluderet:
- Måltider: Cabins"ene har små køkkener og der findes mange billige restuaranter i området.
- Benzin - er billigt i USA, regn med 300-500 kr. pr. person
- Rejseorsikringer
- Drikkepenge til guider
Individuelle rejser
Pris ved 4 personer 14.495,- kr. pr. person
Prisen inkluderer:
- flyrejse kastrup-seattle t/r
- billeje
- overnatning i komfortable "cabins" (7 nætter)
- én fiskedag i "driftboat" med lokal fluefiskeguide.
- fisketegn i 7 døgn til alle floderne
Laksefiskeri i efterårssæsonen 2007 på Olympic Peninsula klik her
Aktuelt
- INDIEN - Andamanerne
- Book nu! Der er stadig ledige perioder i højsæsonen - men ikke ret længe!





