Laksefiskeri i USA
Olympic Peninsula
Olympic Peninsula er det nordvestligeste hjørne af USA (Hvis man ser bort fra Alaska). Naturen og fiskeriet på Olympic Peninsula minder meget om det man finder i British Columbia og på Vancouver Island der ligger umiddelbart nord for området...
De fleste ville nok finde naturen på Olympic Peninsula flottere og mere storslået end British Columbia, hvilket valget af området til Nationalpark er bevis på.
Det største plus ved laksefiskeriet på Olympic Peninsula må være antallet af mennesker. Man kan ikke sige at man får det hele for sig selv, men der er ekstremt meget vand at vælge imellem og det er som regel ikke et problem et finde et område man kan have for sig selv eller med få andre fiskere, hvor man i fx British Columbia kan risikere at stå skulder ved skulder ved mange af de populære elve.
Befolkningstætheden er simpelthen så lav at der generelt er rigeligt med plads. Der er langt færre fiskere end B.C. men desværre også færre fisk, og man skal nok indstille sig på at skulle arbejde lidt mere for dem end visse steder i BC. Til gengæld har man områder med virkelig storslået natur, få fiskere og laksene er noget ganske særligt.
I oktober hvor vores rejser ligger vil der stort set kun være opgang af to slags laks: sølvlaks og kongelaks også kaldet Coho og Chinook. Dette er de to største og mest eftertragtede arter. Fiskene kommer direkte fra havet og da man er meget tæt på kysten, er fiskene som regel meget blanke. Det bliver ikke meget bedre end en bomstrærk frisk sølvlaks taget på flue ved en pool i regnskoven. Der er også mulighed for spinnefiskeri, men vi anbefaler denne rejse primært til fluefiskere.
Vi fisker i floderne i og omkring Olympic National Park hvor naturen spænder lige fra gletcheren på Mount Olympic over den mosbeklædte regnskov Hoh Rainforest til den barske klippekyst ud mod Stillehavet. Det er absolut storslået natur der bare skal opleves.
Der er masser af lækkert fluevand i området og vi inkluderer et fisketegn der gælder i alle floderne så man kan blot vælge den flod der har den rigtige farve og vandstand den dag.
Turen inkluderer en dags fiskeri fra drift-boat med lokal amerikansk fluefiskeguide, men det er muligt at købe sig til flere dage med guide. Man driver simpelthen en 8-12 km ned af floden og fisker mens man driver, fra anker og i nogle tilfælde fra breden. Guiderne er topprofessionelle og kender hver en sten i floden så man får virkelig noget for pengene.
De primære floder i området er:
Hoh River
Sol Duc River
Bogachiel River
Queets River
Klimaer er relativt mildt, rundt regnet 10-15 grader. Det kan dog regne meget; åndbare waders og vadejakke er den optimale beklædning.
Grej og teknik.
Sølv og kongelaks fanges enten på klassisk vådflue sving eller på nymfe fisket under indikator.
Indikatorfiskeriet er generelt det mest effektive, men valg af metode er i høj grad betinget af den enkelte pool’s beskaffenhed.
Traditionelt fiskes der med enhåndsstang klasse 9-10. Tohåndsstang er ikke nødvendig, men kan være en fordel når der skal dækkes noget vand.
Fiskene, særligt kongelaksene, kan stå dybt og det er vigtigt at fluen når helt ned til fisken. For at kunne fiske optimalt på de forskellige pladser kan det anbefales at medbringe en flydende line med diverse hurtigt synkende tips og gerne en helsynkende line også. I nogle tilfælde vil det kunne lade sig gøre at fange sølvlaksene på overflade fluer, fisket højt i vandet eller i selv overfladen.
Læs artiklen "Storlaks i Indianerreservatet" om Olympic Peninsula på ScandicAngler.
Der bookes både individuelt og gruppeture.
Grupperejse oktober 2009
Uge: 42
Pris. 14.495,- kr.
Prisen inkluderer:
- Flyrejse kastrup-seattle t/r
- Billeje
- Overnatning i komfortable "cabins" (7 nætter)
- Èn fiskedag i "driftboat" med lokal fluefiskeguide.
- Fisketegn i 7 døgn til alle floderne
- Dansk rejseleder/fiskeguide med på hele turen.
- Infomøde før afgang
Ikke inkluderet:
- Måltider: cabins"ene har små køkkener og der findes mange billige restuaranter i området.
- Benzin - er billigt i usa, regn med 300-500 kr. pr. person
- Rejseforsikringer
- Drikkepenge til guider
Individuelle rejser
pris ved 4 personer 14.495,- kr. pr. person
Prisen inkluderer:
- Flyrejse Kastrup-Seattle t/r
- Billeje
- Overnatning i komfortable "cabins" (7 nætter)
- Èn fiskedag i "driftboat" med lokal fluefiskeguide.
- Fisketegn i 7 døgn til alle floderne
Laksefiskeri i efterårssæsonen 2007 på olympic peninsula klik her
Nærmere information kan fås på 70203886 eller
Aktuelt
- INDIEN - Andamanerne
- Book nu! Der er stadig ledige perioder i højsæsonen - men ikke ret længe!





